[gtranslate]

Som lejer kan du arrangere aktiviteter på det areal, du disponerer over i henhold til din lejekontrakt. Har du brug for mere plads, skal du kontakte udlejer for tilladelse. Sørg også for at informere dine naboer og overholde støjgrænsen på 65 dB, så vi alle kan have en god oplevelse. Hvis du er i tvivl om booking i området, kan du altid henvende dig til Rikke From i god tid.

Store arrangementer i området Hvis du planlægger større arrangementer, skal du have tilladelse fra udlejer Vi skrev vidst at man altid skal have tilladelse. Vi aftaler sammen de nødvendige præmisser, og du står for at søge yderligere tilladelser fra fx Odense Kommune, Fyns Politi og Brandinspektøren. Det er også dit ansvar at have styr på forsikringer og oprydning efter dit event. Hvis du ønsker at opstille kommercielle aktiviteter, kræver det en særlig tilladelse.

Det vi gerne vil vide fra dig i god tid:

  • Dato og tidspunkt for arrangementet (inkl. opsætning og nedtagning).
  • Hvad består arrangementet af?
  • Hvordan passer aktiviteten til Brandts Klædefabrik?
  • Hvilket område ønsker du at låne?
  • En skitse over opstilling af faciliteter.
  • Forventet antal besøgende.
  • Plan for oprydning efter arrangementet.
  • Dokumentation for nødvendige tilladelser.

Hvad kan de forskellige rum?

  • Passagen: Et hyggeligt bevægelsesrum, hvor besøgende kan gå på opdagelse og nyde caféerne. Passer godt til små aktiviteter. Støjgrænse: 65 dB.
  • Pakhusgården: Et roligt, mindre atrium under pergolaen, perfekt til intime arrangementer. Støjgrænse: 65 dB.
  • Farvergården: Et område til mellemstore aktiviteter, hvor besøgende kan slappe af og blive i længere tid. Støjgrænse: 65 dB.
  • Amfipladsen: Det største område med en stor scene, velegnet til åbne koncerter og større arrangementer. Støjgrænse: 75 dB.

Hvad kan man ikke på udearealerne?

Det er desværre ikke muligt at afholde politiske arrangementer, demonstrationer eller gadefester. Ligeledes er det ikke tilladt at bruge dekorationer, der kan skabe rod, som fx konfetti eller kunstig sne.

Kontakt og tilladelser

Har du brug for tilladelser? Kontakt fx Odense Politi eller Byggesag og Erhverv ved Odense Kommune.

Vi glæder os til at hjælpe dig med at skabe fantastiske oplevelser i Brandts Klædefabrik!