[gtranslate]

Vi vil gerne minde om, at hver bruger/lejer selv er ansvarlig for at sørge for, at det affald, der opstår i forbindelse med brugen af lokalerne, bliver bortskaffet korrekt.

Placering af affald

Det er vigtigt, at der ikke stilles affald udenfor lejemålet. Hvis andet ikke er aftalt med Grundejerforeningen, bedes affald placeres i containerhuset, indtil det fjernes helt fra Brandts Klædefabrik.

Brug af containerhuset

Alle brugere bedes aflevere affald i de rette containere og foretage den nødvendige sortering. Det hjælper os med at holde området pænt og ryddeligt, så alle kan have glæde af faciliteterne uden gener.

Fælles affaldsordning

Grundejerforeningen administrerer en fælles affaldsordning for nogle af brugerne. Udgifterne fordeles blandt de deltagende. Hvis antallet af deltagere bliver for lavt, kan ordningen ophøre med tre måneders varsel til 1/1, 1/4, 1/7 eller 1/10. I så fald vil brugerne selv skulle sørge for affaldshåndtering.

Adgang og nøgle

For at bruge fællesordningen kræves en adgangsnøgle, som kan bestilles via ejendomsinspektøren. Mister du din nøgle, kan en ny bestilles på egen regning.

Affaldssortering

Fra gadeniveau kan du sortere Restaffald, Bio-/Madaffald og Pap/Papir.

På niveau -1 i P-huset kan du sortere Glas & Metal, Plast/Mad- og drikkekartoner samt Elektronikaffald.

Følg dit forbrug

  • Du kan fremover følge dit affaldsforbrug på brandts.cbizz.dk. Log ind med din tilmeldte e-mailadresse og telefonnummer som password.

Har du spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål om adgangskoder eller lignende, er du altid velkommen til at skrive til KD Selskaberne på post@kdselskaberne.dk.

Har du brug for hjælp til det praktiske omkring affaldssystemet, kan du kontakte os på 6611 1143, tast 1 – vi står klar til at hjælpe dig! Vi vil også gerne opfordre dig til at læse den information, vi har sendt til dig på e-mail. Det er vigtigt for, at alt fungerer bedst muligt.