Historien om Brandts Klædefabrik
Brandts Klædefabrik begyndte i midten af 1700-tallet som et lille farveri ved Forhuset i Vestergade. I 1796 blev farveriet solgt til familien Brandt, som i de følgende generationer voksede og udvidede virksomheden til også at omfatte klædefabrikation.
Christian Brandt var den første ejer af fabrikken og fik tre sønner med sin hustru, Marianne Lihme. Efter Christians død fortsatte Marianne med at drive farveriet i næsten 12 år. De to yngste sønner blev uddannet inden for tekstilfaget, og i 1824 overtog Morten Kisbye Brandt ledelsen som kun 20-årig, inspireret af tyske farverier tilknyttet klædefabrikker.
I 1869 realiserede Morten sammen med sine sønner, Søren Christian og Morten Vilhelm, en omfattende udbygning af farveriet til en klædefabrik. Denne omdannelse kom på et ideelt tidspunkt i forhold til industrialiseringen og den stigende efterspørgsel efter fabriksfremstillede varer. Søren Christians datter giftede sig med Aage Mengel, som senere blev direktør for fabrikken, og dermed blev familien Mengel en del af Brandts-familien.
I 1897 blev fabrikken omdannet til aktieselskab under navnet A/S Brandts Klædefabrik. I de følgende årtier blev fabrikken betydeligt udvidet, og der blev tilkøbt ejendomme. Brandts Klædefabrik blev en af Odenses største arbejdspladser og var kendt for sine gode arbejdsforhold. Her fandtes alt fra skole og læge til cykelklub og pensionsordning, hvilket skabte en stærk tilknytning blandt medarbejderne, der ofte blev ansat for livet.
I 1978 måtte Brandts Klædefabrik lukke, udkonkurreret af statens egen tekstilproduktion, oliekrisen, forældede maskiner, øget udenlandsk konkurrence og skiftende forbrugsvaner. Billigt stangtøj fra Sydeuropa blev mere populært end det traditionelle uldstof, som fabrikken var kendt for.
Fra Fabriks by til Kulturby
I 1980 købte Kjeld Droop den forladte og forfaldne fabrik samt det tilstødende område, Farvergården, med en vision om at genopbygge det. Odense Kommune støttede udviklingen, og der blev dannet et privat/kommunalt partnerskab, især omkring Svendehjemmet, som nu fungerer som Kunstmuseum Brandts. Dette partnerskab eksisterer stadig som “Grundejerforeningen Brandts Klædefabrik.”
I firserne, præget af graffiti, hippiekultur og en markant kulturbølge, blev Brandts Klædefabrik istandsat og ombygget i samarbejde med den visionære arkitekt Christian Isager. Idéen om at genbruge industrielle bygninger til nye formål var innovativ for sin tid og er nu en velkendt trend. Isagers design prægede området, herunder konstruktionen over Amfiscenen, ofte kaldet “scenegitter.”
Den gamle Klædefabrik rummer i dag en mangfoldighed af kunst, kultur, kreativitet og kvalitet, hvor flere aktører har bidraget til at genoplive den brandske ånd. Stedets originale atmosfære værnes stadig om, og bygningernes industrielle, rå æstetik udtrykker stedets identitet. Flere bygninger er bevaringsværdige, og nogle er fredet. Dette blåstempel bidrager til den brandske ånd, der har dybe historiske rødder og fortsætter med at leve videre.
Ønsker du at læse mere om Brandts Klædefabrik og vores historie, kan du gøre det her.
