[gtranslate]

Jean Paul

I hjertet af Brandts Klædefabrik finder du Jean Paul – en tøjbutik i verdensklasse til mænd med sans for kvalitet og stil. Her finder du international mode i ædle materialer og hylder, der bugner af klassiske og kvalitetsbevidste mærker som Stetson, Barbour og Harris Tweed.

Ingvard Christensen

På Amfipladsen ligger et af Danmarks mest anerkendte møbelhuse, Ingvard Christensen. Træd ind i en drøm af en møbelverden, som emmer af kvalitet og repræsenterer anerkendte designbrands inden for interiør, herunder Arne Jacobsen, Piet Hein og Verner Panton.

Vivaldi

Træd ind i en farverig modeverden med flair for mode, farve, stil og figur. Hos Vivaldi får du ikke kun kyndig vejledning til at fremhæve din unikke stil, men også adgang til lækre kvaliteter, de nyeste modetrends og eksklusive tøjbrands som Marccain, Rossi, Piro og Cambio.

Reflect Skincare

Reflect Skincare er en eksklusiv skønhedsklinik, som er placeret i hjertet af Brandts Klædefabrik. I denne skønne perle går videnskab hånd i hånd med sundhed og velvære, hvormed der gives luksuriøse og afstressende behandlinger, der både gavner krop og sind.

Yenz International Hair

Få en frisøroplevelse ud over det sædvanlige med Brandts Klædefabriks egen professionelle frisørsalon. Her kombineres de nyeste klippe- og farveteknikker med kvalitet helt ud til fingerspidserne samt en enestående rådgivning, skræddersyet til dine behov.

O’TAY

O’TAY er et dansk cashmereunivers, der tilbyder luksuriøs mode til kvalitetsbevidste kvinder i alle aldre. Det anerkendte og veletablerede modebrand er skabt med udgangspunkt i gode kerneværdier, hvor kvalitet, tidløst design og feminine detaljer er i fokus.

CCC

Hos CCC er hver dag en fest! Som en levende passion for cocktails, kultur og fejringer, udgør CCC – Cocktails Culture Celebrations en cocktailbar med tre unikke etager. Her fejres livet med cocktails af højeste kvalitet, livemusik, comedyshows, foredrag og dansefester.

Studenterhus Odense

Oplev Studenterhus Odense – et pulserende mødested for byens studerende, hvor café, bar og kultursted går hånd i hånd. Her samles studerende fra alle verdenshjørner for at skabe minder, knytte venskaber og dyrke fællesskabet i en atmosfære fyldt med energi og kreativitet.

Bar’ Unika

Søstrene Nathalie Fjord, Mathilde Fjord og Cecilie Fjord har sammen skabt Bar’ Unika – den perfekte kombination af salatbar, kaffebar, juicebar og ølbar! Under en parasol i den solrige gårdhave, kan du nyde en smoothiebowl, en friskpresset juice eller et lækkert tapasbræt.

Kunstcafé Brandts

I Kunstcafé Brandts kan du mellem kunstoplevelserne slukke tørsten og stille den lille sult. Her kan du nyde sæsonens kager, salater og sandwiches samt kaffe, te, vin og øl med udsigt til den charmerende Amfiplads og på varme dage under åben himmel.