Tidens Samling

Tidens Samling er et HANDS-ON museum for mode, form og bolig fra 1900-1999. Museets permanente udstilling er indrettet med tidstypiske stuer fra årtierne. Her kommer man helt tæt på den nære fortid, hvor man må sætte sig i møblerne, åbne skufferne, læse i bøgerne og prøve tøjet. Samlingens mange detaljer sætter erindringer i gang hos det voksne publikum, mens børn og unge lærer om tidligere generationers dagligdag. Museet rummer desuden et udklædningsområde og en museumsbutik.