Oplevelser

Brandts Klædefabrik er et blomstrende kulturcenter og en pulserende scene for kunst, kultur, kreativitet og kvalitet, som omfavner en bred farvepalet af unikke oplevelser, kulturelle skatte, suveræne kunstudstillinger, kreative værksteder og magiske musikscener!

Creative Space

Creative Space

Creative Space er Danmarks første paint your own pottery café. Hos os er det nemt at blive forført af vores store udvalg af farver, keramik og redskaber. Vores caféer er indrettet så der er rart at være for både øjne og sind. Vi står altid klar til at hjælpe dig, uanset om du besøger hos os første gang, eller du er en rutineret Creative Space gæst.

Kulturmaskinen

Kulturmaskinen

Kulturmaskinen er dit kulturelle mekka, hvor scener, kunstudstillinger, kreative værksteder, festivaler og meget mere danner ramme for mangfoldige og brugedrevne kulturoplevelser, kreativ selvudfoldelse og socialt samvær, som du beriges af. Vi er dit kulturelle hus, hvor du finder og skaber kultur i små og store fællesskaber og kreative miljøer, og hvor vi har lokalerne til dit næste projekt og idé. Oplev og dyrk kreativiteten som publikum eller som kunstner, når Kulturmaskinens store vinger breder sig og omfavner dig.

Odense International Film Festival

OFF – Odense International Film Festival

Kender du OFF? Hvert år i uge 35 fyldes Brandts Klædefabrik med røde løbere, filmelskere i alle aldre og filmprofessionelle fra hele verden, når dørene slås op til Danmarks eneste Oscar-, EFA- og Robert-kvalificerende kortfilmsfestival: OFF – Odense International Film Festival. Op til festivalen modtager OFF over 4.000 kortfilm fra mere end 100 lande verden over. De bliver alle set og vurderet – og omkring 120 film går gennem nåleøjet og bliver en del af festivalens fem kortfilmskonkurrencer.

Frølageret

Frølageret

Odenses scene for kreativ co-produktion, ny skæv musik og helt nære oplevelser. Frølageret er dit spillested. Her er du inviteret til at deltage på, bag og foran scenen. Vi arrangerer selv noget af det, som vi mener byen har brug for, men allerhelst ønsker vi at hjælpe byens aktive ildsjæle med at udfolde deres arrangementer – dit arrangement, måske?

Lerværkstedet

Lerværkstedet

På Lerværkstedet er der rum til, at du kan være kreativ i eget tempo og efter evne, når du fordyber dig og finder ro i en travl hverdag. Vi har plads til dig i vores skabende fællesskab, lige meget om du er nybegynder, som vi kan tilbyde kvalificeret hjælp, garvet keramiker eller noget derimellem. Alle skal starte med tilmelde sig et af vores udbytterige introforløb, der giver dig kendskab til vores faciliteter, så du lærer værkstedet at kende, inden du kaster dig ud i raku, keramiske kunstværker eller at forme din nye yndlingskaffekop.

Tekstilværkstedet

Tekstilværkstedet

Grib stoffet, og giv dig i kast med at kreere din seneste kollektion, eller tag en af værkstedets dygtige medarbejdere under armen og lær at hækle, brodere, lappe huller eller batikfarve. Hos os er det kun fantasien, der sætter grænser, og vi har plads til dig og din fantasi. Kom alene, med din ven, dit barn, eller som en gruppe og udfold dine evner eller lær noget nyt. Tekstilernes verden indeholder masser af muligheder ud fra, hvad du kan tænke dig at arbejde med, og der er plads til fordybelse, ro og hygge.

Tidens Samling

Tidens Samling

Tidens Samling er et HANDS-ON museum for mode, form og bolig fra 1900-1999. Museets permanente udstilling er indrettet med tidstypiske stuer fra årtierne. Her kommer man helt tæt på den nære fortid, hvor man må sætte sig i møblerne, åbne skufferne, læse i bøgerne og prøve tøjet. Samlingens mange detaljer sætter erindringer i gang hos det voksne publikum, mens børn og unge lærer om tidligere generationers dagligdag. Museet rummer desuden et udklædningsområde og en museumsbutik.

Kunstmuseum Brandts

Kunstmuseum Brandts

På Amfipladsen finder du statsanerkendte Kunstmuseum Brandts, med tilhørende kunsthal, der viser klassisk, moderne og helt samtidig kunst. Gennem et originalt program af udstillinger, formidling, undervisning og events, får du unikke oplevelser af kunstnerisk høj kvalitet. Bliv beriget og inspireret gennem kunsten, og få nye indtryk med hjem.

Odense Filmværksted

Odense Filmværksted

Odense Filmværksted er for dig, der vil lave film på Fyn. Det kræver, at du har lyst til at fortælle historier i levende billeder. Resten lærer du hen ad vejen. Det er her, du laver din første film og lærer af dine fejl. Det er her, du laver film, der kan vinde priser på de største festivaler i verden. Og alt derimellem. Vi er et lille værksted med fokus på mennesket bag filmen. Her lærer du ved at producere film igen og igen. Learning by doing.

Dina Vejling

Dina Vejling

Dina Vejling – Dansk kunsthåndværk er en butik med det bedste indenfor nutidig dansk kunsthåndværk beliggende i de historiske haller i den tidligere Brandts Klædefabrik. Vi sælger og udstiller for 70 kunstnere. Primært keramik, ædelmetalsmykker, studieglas, samt et mindre udvalg af boligtekstiler og grafik. Tilknyttet butikken findes et galleri RUMMET, med skiftende udstillinger og foredrag.

Magasinet 4

Magasinet

HELT TÆT PÅ – I BREDFORMAT! Magasinet Odenses folkelige scene, med et twist. På programmet finder du musik du kender, inspirerende talks, gode grin og nærværende teateroplevelser. Stedets charme og historik, sammenholdt med følelsen af et stort teater i lille skala, giver garanti for en helt særlig aften under lysekronerne.

Albert Contemporary

Albert Contemporary

Albert contemporary er et galleri for ung samtidskunst, der præsenterer kunstnere tidligt i deres karriere. albert contemporarys vision er at bringe international samtidskunst til Odense og ind i folks stuer, og ønsker at skabe en platform for undersøgende, eksperimenterende og ung kunst.

CCC Bar

CCC Bar

CCC – Cocktails Culture Celebrations er ikke blot en cocktailbar – det er et levende udtryk for en passion for cocktails, kultur og fejringer. Med tre unikke etager, hver med sin egen charme og formål, inviterer CCC dig til at udforske og nyde.

Studenterhus Odense

Studenterhus Odense

På Studenterhus Odense kan du nyde en snack sammen med en kop kaffe, imens du fordyber dig i dine studier, spiller et brætspil med et par venner eller noget helt tredje. Hos os er alle velkomne, uanset om man er studerende eller ej, men er du studerende så husk studiekortet, så du kan rå rabat på alle vores mad- og drikkevarer.

Café Biografen film

Cafe Biografen

Cafe biografen ligger på Amfipladsen ved Brandts Klædefabrik i det absolutte centrum af Odense. En lys og stemningsfuld cafe med atmosfære, et velassorteret køkken og 3 biografsale, hvor vi viser alle de små film, der – som du ved – ofte har noget stort på hjerte.