Bygningerne i Brandts Klædefabrik

Brandts Klædefabrik omfatter et område på cirka 35.000 m2. Ved fabrikkens lukning i 1977 bestod fabriksområdet af bygningerne i Brandts Passage og bygningerne omkring Amfipladsen. Efter genanvendelsen i 1980’erne til et blandet byrum, er der gradvist blevet tilkøbt tilstødende ejendomme og i dag inkluderer området også Pakhusgården med tilstødende bygninger og Farvergården med bygningerne ud til Pantheonsgade. Desuden er privathospitalet og P-Huset en del af Brandts Klædefabrik. Her kan du finde oplysninger om nuværende og tidligere bygninger, deres navne, og deres funktioner i fabrikkens driftsperiode. 

Overblik over området

1. Forhuset
2. Sidehuset
3. Valkeriet
4. Nopperiet
5. Skæreriet
6. Pressen
7. Kul-pladsen / Passagebygningen
8. Magasinet
9. Farveriet
10. Kedelhuset
11. Gammel Stald
12. Pakhuset

13. Frølageret
14. Studenterhuset
15. Wolferiet (nedrevet)
16. Rosenbækken
17. Svendehjemmet
18. Grønnegadefløjen
19. Mellembygningen
20. Pantheonsfløjen
21. Maskinværksted (nedrevet)
22. Skorstenen

23. Fyrrummet (nedrevet)
24. Sulzervæveriet / P-huset
25. Villaen

Bygningernes historie og funktion under driftsperioden

Forhuset set fra Vestergade

I Forhuset var det oprindelige farveri fra 1771, som blev købt af Christian Brandt. Senere, i 1854, blev bygningen ombygget til kontor- og bolig for fabrikantens familie.

gg_forhuset_1977_nm

I Sidehuset fandtes portnerstuen på stueetagen, mens der var uldlager på første sal. 

gg_valkeriet_valkemaskine_vaskemaskine_1977_nm

I Valkeriet blev klædestykkerne valket og vasket. Ved valkning ”stampes” de rå klæderstykker sammen og indkrympes, så de bliver tættere og tættere. Vævet bliver derved fastere.

GG_Nopperiet_noppestue_1944

På Nopperiet blev klædestykkerne først rånoppet, og senere finnoppet. Det betyder, at små fejl på klæderne, såsom løse tråde og misfarvning, blev rettet i hånden med små knive.

bp_skæreriet_vaskeri_strangvaskemaskine_1977_04_nm

På skæreriet blev klæderne udvasket for at fjerne spinderiolie, behandlet med soda og skåret til den rette højde. Klædet blev også presset på opvarmede valser og gennemblæst med fugtig luft i muldepressen, der virkede som et stort strygejern.

bp_pressen_appretur_forsendelsesafdelingen_1919_01

Det færdige klæde blev efterset i skarp belysning og mulige fejl blev afmærket. Fabrikkens ledere foretog personligt det afsluttende eftersyn af det færdige klæde, for at kunne sikre produktkvaliteten og tage fuldt ansvar.

Brandts Passage ca. 1920.  Kulpladsen ses her tydeligt

Der hvor Passagebygningen ligger i dag, lå den gamle kulplads. Her blev kuldet aflæsset og herefter fragtet rundt på fabrikken, der hvor det skulle bruges. Der var også en stor vandtank.

bp_passagen_magasinet_svendehjemmet_b0046939

På Magasinet var der Rueri. Her blev klædet ruet, og derudover blev klædet også kørt igennem våddekateringsmaskinerne, og svidemaskinerne. Der var også lager.

Farveriet og Brandts Passage, 1977

På Farveriet blev tøjet vasket og farvet. 

bp_skæreriet_kedelhuset_passagen_1890

I Kedelhuset var der kedelrum, tørrestue og nopperi.

GG_Gammel Stald, Gul gård maj 2024

I bygningen “Gammel Stald” var der lager.

PG_Pakhuset maj 2024

Pakhuset blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977. 

Brandts Passage ca. 1920.  Kulpladsen ses her tydeligt

Svendehjemmet er mest kendt for sit væveri, men der var også både ringspinderi, tvinderi og lager i bygningen.

Grønnegadeporten

Grønnegadefløjen indeholdt både ringspinderi og tvinderi.

Selfactor spindemaskine på spinderiet i Mellembygningen, 1920

I Mellembygningen lå det famøse spinderi. Det strakte sig to etager, mens der i stueetagen var lager, og der på 3. sal var væveri.

Amfipladsen 1935

Pantheonsfløjen indeholdt fabrikkens eneste karteri. Her blev ulden kartet og flordelt. Spinderiet strakte sig også til Pantheonsfløjen på 1. og 2. sal, og det samme gjorde vævesalen på 3. sal.

Frølageret maj 2024

Frølageret blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977. 

AP_Studenterhuset maj 2024

Studenterhuset blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977. 

Hovedindgangen ved Amfipladsen, 1978. Wolferiet ses i baggrunden

Wolferiet lå i midten af Amfipladsen, og var uldens første stop på fabrikken. Her blev ulden wolfet, og derefter sendt videre i processen. Der var også kluderiveri og lager.

ap_rosenbækken_lorterenden

I middelalderen var Rosenbækken Odenses nordlige grænse, men med byens vækst blev den mere forurenet og udviklede sig til en åben kloak, kendt som ‘Lorterenden’. I 1860’erne blev den muret inde pga. sundhedsrisici. Nu, efter at have ligget skjult i årtier, er den genopstået ved Brandts Klædefabrik og ironisk nok kaldt Rosenbækken.

Grønnegadeporten, ca 1908

Maskinværkstedet lå lige op ad den famøse skorsten. På billedet kan skorstenen skimtes i baggrunden, mens maskinværkstedet kan ses til højre.

PP_Skorstenen maj 2024, 03

Skorstenen i Pantheons Passage står som den eneste af Brandts Klædefabriks skorstene tilbage den dag i dag.

Fyrmester Harald Hansen i Fyrrummet, 1919

Fyrrymmet lå lige op ad den famøse skorsten på Pantheons Passage.

Sulzervæveriet, 1977

Sulzervæveriet blev bygget i 1963 ved siden af Pantheonsfløjen, ud mod Pantheonsgade. Tidligere befandt Odense Fragtcentral sig på samme sted. I dag er der parkeringshus.

PP_AP_Villaen Maj 2024

Villaen blev opført i 1925, sandsynligvis for at huse Brandt-familien.

Pantheonsfløjen i 1919

Amfipladsen var fabrikkens hovedindgang.

Brandts Passage, 1977

Brandts Passage var en travl fabriksgade, hvor uld, garn og klæder blev fragtet mellem bygninger dagligt.

PP_Pantheons Passage maj 2024

Pantheons Passage havde en sekundær indgang, kaldet “grønnegadeindgangen”, lige ved siden af skorstenen.

GG_Gul gård maj 2024

Gul Gård var det første område der tilhørte Brandt-familien, da de besluttede at udvide.

FG_Farvergården Maj 2024

Farvergården blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977. 

PG_Pakhusgården

Pakhusgården blev erhvervet efter fabrikkens lukning i 1977.