Ejerskab

Brandts Klædefabrik var oprindeligt ejet af familien Brandt. Da Søren Christian Brandt døde af sygdom, sørgede hans hustru, Oluffa, for at købe så mange aktier i fabrikken, at den blev sikret på danske hænder.

Da fabrikken gik konkurs i 1978, faldt en købmand fra Esbjerg, Keld Droob, for det særlige område, og valgte at genbruge og omdanne det til den blandede by, som det er i dag.

I dag ejes Brandts Klædefabrik af  KD Selskaberne v/familien Droob i partnerskab med Odense Kommune.

Området betegnes og drives som privat område med offentlig adgang.

Mere fabrik

Brandts Klædefabrik begyndte sit eventyr som et lille farveri, der farvede tøj for de lokale. Måske du har hørt om, hvordan klæder hang og dryppede i Vestergade?

Da familien Brandt overtog det lille farveri, blev området med årene nytænkt, og med inspiration fra udlandet, blev klædestofproduktion kombineret med farvning.

Med årene voksede fabrikken til en industri, og man fik opbygget et godt renommé for kvalitet og kvalitetsuld. Som fabrikken voksede ændredes også hvilke produktionsprocesser, der foregik hvor. Hvad bygningerne senest blev brugt til, da fabrikken måtte lukke i 1978, står på skiltene på de enkelte bygninger.

Faktisk blev enkelte maskiner købt af andre lokale virksomheder på Fyn. I dag er en af de gamle spindemaskiner stadig velkørende hos Hjelholt Uldspinneri, og noget af deres garn kan også købes i Brandts Klædefabriks garnbutik.

I dag er der tilkøbt tilstødende ejendomme til den gamle klædefabrik. Fx Dæhnfelt pakhus og frølager. I dag er bygningen med til at skabe rammerne for Pakhusgården. 

Brandts Klædefabrik havde op til 200 medarbejdere ansat og derfor kaldes det for en industriby.