Dermal Care

Dermal Care

I Brandts Passage finder du Dermal Care, hvor Winnie Brandt med over tyve års erfaring, tilbyder professionel skønhedsbehandling. Du kan vælge mellem forskellige hud- og ansigtsbehandlinger, alt efter din hudtype og behov. Få også behandlinger til kroppen i form af afslappende velværemassage, eller den ultimative forkælelse med hotstone massage. Klinikken tilbyder også lysterapi.

Underflod

Underflod

Underflod er stiftet i 2021 af de Odenseanske brødre Mads og Emil. Underflod er et design-tech brand, som designer og udvikler møbel- og interiørprodukter. Produkterne er lavet af lokale affaldsmaterialer fra genbrugsstationer og dansk industri. Det hele bliver produceret i Danmark på socialt økonomiske værksteder af borgere med forskellige handicap og i samarbejde med Kriminalforsorgen. I seneste sæson af Løvens Hule var Underflod, så heldige at få Tahir Siddique med ombord som investor.

Kunstshop Brandts

Kunstshop Brandts

I Kunstmuseum Brandts ved Amfipladsen ligger kunstbutikken. Der er fri entré til butikken i stueetagen, hvor du kan begive dig på eventyr i et rigt udvalg af plakater, kunsthåndværk, kunstbøger og designgenstande til hjemmet. Bare giv dig god tid, for den enestående nspiration giver dig måske lyst til et besøg i de forskellige aktuelle udstillinger på de næste etager.

Collage Art

Collage Art

Collage Art i Brandts Passage, er en af Fyns største specialforretninger inden for plakater, fotokunst, opsætning, indramning og laminering. Det gamle lokale i Magasinet bygningen er fyldt med kunstneriske plakater og indramninger, for det helt rigtige og personlige touch til hjemmet. Ud over et stort udvalg af plakater, finder du også andre farverige og dekorative ting til indretningen – som gave til dig selv eller én du holder af.

Dina Vejling

Dina Vejling

Dina Vejling – Dansk kunsthåndværk er en butik med det bedste indenfor nutidig dansk kunsthåndværk beliggende i de historiske haller i den tidligere Brandts Klædefabrik. Vi sælger og udstiller for 70 kunstnere. Primært keramik, ædelmetalsmykker, studieglas, samt et mindre udvalg af boligtekstiler og grafik. Tilknyttet butikken findes et galleri RUMMET, med skiftende udstillinger og foredrag.

PurePope

PurePope

PurePope er synonymt med kvalitetsgarn. I den farverige butik i Brandts Passage, finder du tilbehør, bøger, opskrifter og meget andet, du skal bruge til dit strikketøj. Sortimentet byder også på designstrik og andre varer, fra lækre mærker, som ISAGER, ITO, Filcolana, Gepard og Kreadeluxe. Du kan lade dig inspirere af designs og udfolde din kreativitet på PurePopes kurser og strikkecafé. Helt unikt, kan du købe håndværkergarn, der er spundet på en af Klædefabrikken originale spindemaskiner.

Mageløs Graviditetsscanning

Mageløs Graviditetsscanning

Hos Mageløs Graviditetsscanning bliver du mødt af dygtige veluddannede jordemødre, som altid gør sig umagen for at give jer en helt speciel oplevelse. Vi inddrager jer i scanningen og sørger for I får mest muligt ud af mødet med jeres lille barn. Vi giver jer vished om barnets trivsel, men vægter også den hyggelige del af scanningen højt. Klinikken ligger i hjertet af Odense – nemlig i Brandts passage – og er indrettet smukt og lyst med en rar atmosfære.

Jean Paul

Jean Paul

Herretøj i verdensklasse. Midt i Brandts Passage, finder du herretøjsbutikken Jean Paul – en butik med en næsten retroagtig stemning og fyldt med lækre mærker. Hylderne bugner af et bredt udvalg af klassiske og kvalitetsbevidste mærker som fx Stetson, Barbour og HarrisTweed, I Jean Paul finder du lige hvad du har brug for, fra den enkelte beklædningsdel, til det fulde, stilrene sæt.

Ingvard Christensen

Ingvard Christensen

På Amfipladsen ligger Ingvard Christensen, der har de skønneste designer mærker indenfor interiør til at udsmykke dit hjem, kontor eller arbejdsplads med. Det gamle rustikke lokale emmer af kvalitet fra møbler og belysning af anerkendte danske og udenlandske designere – blandt andre Arne Jacobsen, Piet Hein og Verner Panton. Find inspiration i en verden af udsøgte former og materialer.

Vivaldi

Vivaldi

Velkommen i Vivaldi et farverigt forår. I en af de ældste bygninger, i Brandts Passage, finder du tøjbutikken Vivaldi. Her finder du passion for påklædning, hvor farve, stil og figur er kodeord. Besøger du butikken, får du kyndig og moderigtig betjening, hvor du kan forkæle dig selv fra top til tå, med kvalitetsmærker fra bl.a. Marccain, Rossi, Piro, Cambio. I Vivaldi kan du med sikkerhed finde den helt rigtige detalje, der forvandler din garderobe.